3. juli 2020

Er musik sundt?

Vi har en forståelse af, at musik er sundt, hvilket man også ser, når det i forskellige sammenhænge bliver brugt som et terapeutisk middel, fx i musikterapi. Mange undersøgelser har også vist, at det at lytte til musik udløser en masse gode hormoner i kroppen.

Men hvorfor har så mange musikere så et dårligt mentalt helbred?

Paradokset ligger i, at både det at lytte til og producere musik i sig selv kan være terapeutisk, eller i hvert fald bare en positiv ting, men når det kommer til at gøre musikken til en karriere, kan det være usundt og endda decideret destruktivt.

Dårligt arbejdsmiljø

Noget af det, den sparsomme forskning på området har vist, er, at det arbejdsmiljø, musikerne begår sig i, er usundt: ”The industry was said to contribute towards high levels of anxiety and depression given the precarious nature of the work, an inability to plan ones time/future, the nature self-employment, anti-social hours, exhaustion, and, crucially, low or often zero pay” (Gross & Musgrave, 2016, s. 13). Musikbranchen bidrager altså til høje niveauer af angst og depression på grund af den usikkerhed, der er kernen i en musikers liv. En usikkerhed der bl.a. bunder i, at musikere er underlagt et grundvilkår om ikke at kunne planlægge sin tid/fremtid og andre vilkår som selvstændig beskæftigelse, skæve arbejdstider, udmattelse og lav eller manglende løn.

Det er med andre ord en branche, hvor usikkerheden er et grundvilkår. En usikkerhed der vedrører mange områder, fx: økonomisk usikkerhed, tilfældighed og uforudsigelighed i arbejdet. Usikkerheden i alle dens former og den angst, denne medfører, er en fundamental del af mange musikeres liv.

Det er også en branche, hvor man er udsat for konstant feedback og bedømmelse, ofte i offentligheden. Fordi musikken for det meste er en meget personlig proces, hvor man ser musikken som en refleksion af éns selv, og af hvad man end prøver at kommunikere, kan man være særligt sårbar overfor kritik. Denne blanding af et arbejde, der nærmest kan føles som en refleksion af ens selv, og et arbejdsmiljø, hvor det er uundgåeligt, at du får feedback, når du deler din musik, kan give store følelser af angst, og afhængigt af feedbackens form og indhold, kan det også skabe depression.

Der er nogle specifikke udfordringer i musikbranchen ift. mental sundhed. Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på at forebygge og lindre de psykiske konsekvenser, det kan have at gøre karriere indenfor denne branche.

Hvad kan vi gøre?

I MentalVoice tror vi på, at forståelse er første skridt ift. at tage hånd om udfordringerne. Det er vigtigt, at vi anerkender de problematiske forhold, der eksisterer i musikbranchen, fremfor at blive ved med at ”symptombehandle” på de enkelte musikere. Det er vigtigt, at vi sammen arbejder for at bryde med tabuerne og de eksisterende narrativer om, at musikere er ’heldige’, og at de bare er ’mere følsomme’ og med de romantiserede fortællinger om musiklivets ’rock & roll’.

Det er vigtigt, at vi bl.a. taler mere om:

1) hvad succes som musiker egentlig er?

2) hvordan man kan forstå relationer i branchen bedre?

3) hvordan lighed, diversitet og sikkerhed kan bidrage til mere trivsel? – for bare at nævne tre områder.

MentalVoice er hele tiden i udvikling og på udkig efter flere praksisperspektiver – hvis du har noget, du gerne vil dele med os, så skriv endelig på: kontakt@mentalvoice.dk

De bedste hilsner

MentalVoice

In english

Is music good for our health?

Music is often considered to be good for our health, and it is used therapeutically in different ways. Research has shown that listening to music can help release hormones that have a positive effect on our body.

If music is good for our mental health, why do so many artists struggle with mental health issues?

The paradox is that while listening to, playing and producing music can be therapeutic or at least a positive thing, music as a career can be unhealthy and even self-destructive.

A poor working environment

Results from the somehow limited research on the matter show that the conditions musicians are working under are unhealthy: ”The industry was said to contribute towards high levels of anxiety and depression given the precarious nature of the work, an inability to plan ones time/future, the nature self-employment, anti-social hours, exhaustion, and, crucially, low or often zero pay” (Gross & Musgrave, 2016, s. 13). In other words, the music industry itself is increasing the level of anxiety and depression among artist due to the insecurity that they experience as a key feature of the life as a musician.

Working in the music industry is characterized by insecurity. The insecurity is related to different aspects, for example financial insecurity, arbitrariness and unpredictability at work. The insecurity, no matter the type, and the anxiety that follows is a fundamental part of many musicians everyday life.  

It is also an industry where you, as a musician, are constantly exposed to feedback and judgement, often in the public. Music is often a very personal process, and musicians often perceive their music as a reflection of their own self and whatever they are trying to communicate with the music. Consequently, musicians can be vulnerable when it comes to criticism and perceive criticism of their music as criticism of themselves. The combination of a job, that feels like a reflection of your own self, and a working environment, where feedback is inevitable, can cause feelings of anxiety and even depression depending on the feedback.      

There are specific challenges in the music industry regarding mental health, which is why it is important, that we focus on preventing and minimizing the consequences related to having a career in the industry.

What can we do?

In MentalVoice we believe that understanding is the first step in order for these challenges to be tackled. It is important that we acknowledge the problematic conditions in the music industry instead of using symptomatic treatment of the individual. It is important that we all try to remove the stigma related to mental health issues and change the narratives that portray musicians as ‘lucky’ and ‘more sensitive’ and romanticize ‘the rock & roll’ lifestyle of musicians.

It is important that we put more attention to:

1) What success as an artist really is?

2) How we understand relations in the industry?

3) How equality, diversity and security – just to name three aspects – can create a healthier working environment where more people can thrive?    

MentalVoice is constantly developing and searching for different perspectives on how to create a healthier music industry. If you want to share something with us, you are more than welcome to contact us via email: kontakt@mentalvoice.dk

Best wishes

MentalVoice

1. september 2020

Musik er ikke bare musik

Musik er følelsernes sprog. Når vi bliver født, har vi intet sprog, ingen kategorier og ingen forforståelse. Vi har bare rene følelser. Som vi vokser op, bliver sproget formet, men selv med et fuldt udviklet ordforråd, kan det føles fattigt at beskrive disse følelser med de ord, der er til rådighed. De subjektive nuancer og detaljer, som ens følelsesliv indeholder, kan kun beskrives utilstrækkeligt med sætninger. Men disse subjektive nuancer og detaljer kan til gengæld beskrives igennem musik. Det er som om, at musik er det sprog, der kan fange den rene følelse med al dens kompleksitet, sådan som vi følte den, før vi havde ord, og sådan som vi føler den nu. Musik kan derfor give os en oplevelse af at blive forstået, at høre hjemme og ikke være alene med lige præcis det indre liv, der foregår i os. Nogle andre har skabt noget, som vi kan relatere til, eller man kan som musiker skabe noget, som andre kan relatere til. Det er fællesskab, samhørighed og accept af dem, vi er.

Musik er identitetsskabende. Det, vi lytter til, siger noget om, hvem vi er. Det giver os til tider et tilhørsforhold i musikfællesskaber, hvor alle lytter til samme genre. Det fører mennesker sammen og opbygger venskaber og kærlighedsrelationer. Det får os til at føle os lidt sejere, lidt mere mystiske, lidt mere komplekse, mere interessante, mere sofistikerede, sjovere, gladere eller mere festabe-gak-og-løjer-dansende, end vi ellers ville have følt os. Det giver os selvtillid, for igennem musik er vi noget eller nogen.

Musik er terapi. Hvem var kommet igennem de svære teenageår uden musikkens forstående verden, som man kunne forsvinde ind i og udvikle sig med. Hvem havde klaret sig uden ballader, der solidarisk kunne sætte sig ind i, hvordan det var at være det mest ulykkelige menneske, der nogensinde havde eksisteret, når den dreng eller pige, man var forelsket i, bare ikke ville have én. Hvem havde klaret sig uden hiphop eller grunge, når man var sur på mor og far og verdenen. Og hvad i al verden skulle vi dog have lavet på Crazy Daisy, hvor vi for første gang følte os voksne og frie og skulle finde grænserne for indtagelse af sprut og fysiske præferencer, hvis der ikke havde været en DJ, der spillede soundtracket til vores ungdom. Jeg har desuden ikke tal på, hvor mange sangskrivere og musikere, jeg har hørt beskrive musik som værende deres dagbog, psykolog eller redning. Her kan man udtrykke sig, fortælle sin historie og være bundærlig som ved en skriftestol – for musikken er fordomsfri, og den tilgiver alt. Her er der noget at tage sig til, som er positivt.

Så…. Musik er ikke bare musik. Musik er en del af hvem, vi er, hvad vi står for, og det hjælper os gennem gode og mindre gode tider. Og bag et hvert stykke musik står mindst én musiker og ofte et helt hold af mennesker, der knokler for, at musikken kommer ud, så vi alle kan få glæde af den. Uden dem, ingen musik.