STØTTER MENNESKET BAG MUSIKKEN

En karriere i musikbranchen kræver passion og talent, men også mental styrke. Ligesom atleter træner systematisk for at kunne levere under pres, mener vi, at musikskabere og branchefolk fortjener de samme værktøjer til at skabe trivsel, fokus og langtidsholdbare karrierer.

Hos MentalVoice arbejder vi som non-profit organisation for at gøre mental trivsel til en naturlig del af musiklivet. Med en unik tilgang, der kombinerer psykologi, coaching og metoder fra elitesporten, støtter vi dig i at styrke dit mindset, optimere din performance og skabe balance i hverdagen – så du kan brænde igennem, uden at brænde ud.

SÅDAN STØTTER VI MUSIKBRANCHENS AKTØRER

Mentaltalk

Få gratis sparring på en aktuel udfordring eller ny, stor mulighed. Det kunne være forud for et vigtigt møde eller bare overvældelsen over for mange bolde i luften. Book en tid, så vi kan finde vejen udenom din barriere.

Sparringsforløb

Vi tilbyder skræddersyede, intensive forløb, der styrker det unikke potentiale hos bl.a. musikere og branchefolk. Få konkrete værktøjer til udfordringer så som at håndtere nervøsitet, skjulte tankemønstre, præstationspres og work-life balance som musiker eller brancheperson.

Workshops

Vi tager jævnligt ud på uddannelser, musikselskaber og forbund for at holde oplæg og workshops. Ville jeres studerende eller ansatte have gavn af værktøjer til mental styrke, trivsel og stærkere performance?

SAMMEN NÅR VI LÆNGERE

Vores tilgang

Vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Derfor arbejder vi for at sikre, at alle landets musikere, sangskrivere, producere og branchefolk har adgang til værktøjer, der styrker deres mentale overskud og evne til at brænde igennem.

Præstation i musikken og i sportens verden har mange fællestræk – begge dele handler om mental styrke, om at finde ro i nervøsiteten og om at kunne præstere, når det gælder. Derfor besluttede vi 2019 at forene vores erfaringer fra hhv. elitesport, talentudvikling, psykologi og musikbranchen. Resultatet blev MentalVoice og vi har siden da hjulpet en lang række af musiklivets aktører – fra erfarne musikere og direktører, til spirrende branche- og musiktalenter.

"Kærligheden til musikken skal i hovedsædet, og ”vi” skal blive bedre til at tage vare på vores talenter og hjælpe dem med at udvikle sig både som mennesker og som artister/musikere."

SØREN SCHOU (PHARFAR)

Musiker, producer og del af MentalVoice’s advisory board

Få en manual til at navigere i din karriere

Til oktober 2025 lancerer vi en ny “branchemanual”, der skal hjælpe bl.a. musikere, sangskrivere og branchefolk i at stå stærkest muligt i deres professionelle virke. Ved at blande vores fagligheder med inputs fra hundredevis af musiklivets aktører, brygger vi lige nu på en manual, der kan blive et fælles fundament i en – til tider – svær samtale om mental styrke og trivsel.

Tilmeld dig ventelisten her og bliv én af de første til at få branchemanualen tilsendt, når den udkommer. Du tilmeldes samtidigt vores emailliste og får besked, når vi laver andre lignende tiltag.

Udfyld nedenstående og så kontakter vi dig/jer hurtigst muligt